Folke Bernadottes Allé 7, 2100, København Ø, DK
I Nyhavn Rejser søger vi de bedste og mest autentiske oplevelser overalt i verden. Tjekker. Godkender. Og sorterer det fra, du ikke er tjent med. Det er din sikkerhed for en rejse, hvor du får de bedste minder med hjem. Du kan trække på vores mange rejserådgiveres enorme viden og lokale netværk. De har prøvet tingene på egen krop. Og de har evnen til at lytte til dine ønsker og forstå præcis, hvad det er, der vil opfylde dine drømme. Det, der er bedst for andre, behøver ikke være det bedste for dig. Ring og få inspiration på 33 320 320.
Vi fik os en slem oplevelse, da vores lille familie skulle tjekke ind i Københavnslufthavn. Hele familien skulle til Bali og havde købt en større pakkerejse ved Nyhavn Rejser. Personalet ved checkin skranken måtte med beklagelse meddele at de små mærker i vores pas gjorde at vi ikke fik lov at flyve til Bali - der var tale om lidt manglende papir(på størrelse med en lillefingernegl) på bagsiden af passets inderside, lige præcis der hvor lufthavnspersonale altid sætter ens bagtags. Lufthavnspersonalet fortalte at Immigrationsmyndighederne i Indonesien har strammet deres regler for nylig og at de allerede havde afvist ca. 10 personer med samme problem. Der var problemer i både mit og min kærestes pas ud af en gruppe på 10 personer. Det skal siges at vi har rejst på passene til Thailand, USA, Syd Amerika og Bali i løbet af de sidste 4 år med de præcist samme pas, uden nogen former for problemer og med de samme skrammer. Vi ringede derfor til Nyhavn Rejser, som fortalte at vi bare skulle få lavet et nødpas ved lufthavnspolitiet. Tilbage ved checkin skranken fortalte de at nødpas ikke blev accepteret i Indonesien. Heldigvis kom en sød familie os til undsætning - de havde oplevet at blive afvist ligesom os, blot 24 timer forinden. Vi blev af dem guided til Borgerservice i Taarnby for at få lavet nye pas. Borgerservice kunne få lavet expresspas, såfremt vi havde gældende billetter. Vi måtte derfor selv ringe til Singaporeairlines og få ændret vores billetter mod et større fee. Dernæst skulle Borgerservice sende pasordren til Rigspolitiet. Som skulle sende ordren til Thales i Ballerup, som stod for printning af pas. 5 timer efter afvisning ved checkinskranken i Københavnslufthavn stod vi derfor med nye pas klar til at rejse dagen efter. Dog efter at have betalt div. Taxier, to nye pas, mistet en hel rejsedag og betalt for at ændre flybilletter. Vi ringede til Nyhavn Rejser for at forklare dem problematikken og spurgte ind til hvorfor de ikke havde advaret os om de ændrede/skærpede regler. Og om Nyhavn Rejser ville kompensere os for vores udgifter. Nyhavn Rejser bad om at se vores gamle pas og forklarede at de vil undersøge den uforudsete hændelse, uden at turde love nogen kompensation. Og at de ikke kendte til de skærpet regler. Vi er af den opfattelse, at et så anerkendt og professionelt rejseselskab som Nyhavn Rejser burde kende de skærpet regler i Indonesien - der blev afvist 12 personer med pasfejl på bare vores flyafgang, hvorfor det må være et kendt problem. Og vi kunne ved at Google se, at der var skrevet artikler på internettet om pasproblemer i løbet af det sidste år. Nyhavn Rejser burde derfor vejlede/guide deres rejsende inden afrejse, så alle med selv de mindste skrammer i passet får lavet et nyt pas inden afgang. Vi var heldige kun at miste en rejsedag, hvis det havde været sammenfaldende med weekenden eller fuldt booket fly kunne forsinkelsen have været langt større. Vi råder derfor alle til at tjekke deres pas inden afgang og få dem udskiftet hvis de ikke tilnærmelsesvis ser nye ud. Og vi råder Nyhavn Rejser til at opdatere deres faste rejsevejledning til Bali.
Vi havde en skøn tre-ugers rejse til New Zealand, og hvor vi havde god gavn af rejsekonsulenten fra Nyhavn Rejsers store indsigt i såvel Nordø som Sydø. Vi fandt en rigtig god balance mellem de to øer, og kom derudover på nogle helt fantastiske udflugter, herunder flyvetur i propelfly til Milford Sound, Nomad Safari med Ringenes Herre-fokus og hvalsafari (som desværre blev aflyst pga. blæsevejr, men som blev refunderet).
Gode forventinger blev indfriet på bedste måde på vores tre ugers ophold i New Zealand. Vi havde forud en god snak om vores behov og ønsker i forhold til den kommende ferie og det blev til fulde indfriet. Gode overnatningssteder, gode planlagte udflugtsmål og aktiviteter, der passede til det vi havde ønsket. Et meget skønt land at rejse i og ved hjælp af den lokale rejsearrangør fik vi uproblematisk ændret på nogle praktiske ting, så oplevelsen blev fuldendt.
Tur til Maldiverne på 5 stjernet resort med all inclusive. Pris på 355.000,- som betød en "Pakke" deal, hvor der eksempelvis kun kunne spilles Tennis i de varme timer og at man kun kunne spise udvalgte rette på restauranter, drikke Netto vine (36-48 kr.) osv. Min kone som er vegetar (oplyst) og søn med sukkersyge (oplyst) kunne stort set spise de samme 5 retter til frokost og Middag i 10 dage....... Alt det som Nyhavn så flot smed ind på rejsen var 100 % standard for alle på øen ? Tit var der ikke pladser på Restauranter, ikke mindst Nytårs aften? De 4 stjerner skyldes at det jo var en utrolig flot ø med dejligt vand. Men oplevelsen af at rejse på 3. klasse for en pris på 355.000 kan ikke glemmes. Rejsen var OVERSOLGT af Nyhavn, bemærk vi var på Monkey class med 2 mellemlandinger så det er ikke her det koster......
Vi var med Nyhavn Rejse en tur på Maldiverne. Alt forløb perfekt og Nyhavn Rejser var yderst professionelle og lyttede til vores ønsker og sammensatte den bedste ferie
Vi rejste i sommers med Nyhavn på en større tur til Vietnam. Vi havde en fantastisk tur og alt var meget nøje tilrettelagt fra Nyhavns side. God og effektiv dialog da vi bestilte og op til rejsen. Bestemt ikke sidste gang vi bruger Nyahvn Bedste anbefaling
Vi har været på en særdeles spændende og veltilrettelagt rejse. Alt fungerede tilfredsstillende og ophold de respektive steder var af passende længde og planlagt til et meget naturligt forløb (måske derfor vi ikke fik udfordringer med højdesyge? 😊). Rejsen begyndte med en meget fin introduktion til Quito og besøg bl.a. på Ækvatorlinien. Opholdet var af passende længde inden den videre rejse til Galapagos. Opholdet på Grand Majestic til rundrejsen ved Galapagos var en stor fornøjelse. Et dejligt skib med meget venlig besætning, der sørgede for en fantastisk afvikling af besøg på respektive øer med store naturoplevelser, snorkling og ophold øvrigt. Forplejningen var helt i top. Efterfølgende ophold i Sacred Valley og Machu Picchu var store oplevelser i Inka-rigets historie og bygningsværker. Hotel i Sacred Valley var i særklasse med faciliteter og service 👌. Ophold i Cusco gav fint indtryk af byen og de historiske steder. Der var her indlagt en dag til oplevelser på egen hånd. Det var et passende ophold i forhold til rejsens mange indtryk. Det gjorde det ikke mindre spændende, at det netop var dagen, hvor Peru spillede finale i Copa America – en kamp som Peru dog desværre tabte til Brasilien 😔. Turen fra Cusco til Puno foregik i en topmoderne bus. Med en spændende guide blev en lang bustur til en fin oplevelse. I Puno var Titicaca søen en stor oplevelse med besøg på to sivøer og øen Taquile. Fælles for hele rejsen er, at alle steder var guiderne klar til at modtage os på bedste vis, hvilket gav stor tryghed. Alle guider var meget engagerede og interesseret i at videreformidle deres viden. Samme engagerede indstilling og viden om destinationerne havde vi mødt ved købet af rejsen hos Nyhavns konsulent. Vi kom vel hjem igen til det planlagte tidspunkt. Det gjorde bagagen desværre ikke. Den modtog vi først 2 døgn senere.
Det gik rigtig god med samarbejdet om rejsen til Sydafrika. Det var lidt ærgeligt, at bestillinger på hotellerne ikke var i orden. Først efter opringning til &Beyond, der var samarbejdspartneren, kom det i orden. (på 2 hoteller). Vores billetter til Robben Island havde de glemt at bestille, så den tur fik vi ikke, men blev kompenseret med en halvdag i CapeTown med Guide. En tur jeg ALDRIG ville have bestilt selv. Vedr. flybilletterne på den lange rejse, ville jeg have Premium Class. Jeg fik besked på, at det kunne jeg ikke få, da der var lavet en rigtig mellemklasse (Der var noget dyr). MEN der var tydeligvis Premium Class i flyene, hvilket vi jo kunne se, både på Flyselskabets hjemmeside og i flyene. Desværre opdagede jeg det for sent, så jeg kunne ikke opgradere. MEN alt i alt, havde vi en fantastisk tur, men når man lægger mange penge hos et anerkendt rejsebureau, SKAl tingene være helt i kant, hvilket vi har set hos andre bureauer. Tænker nok en ekstra gang, før jeg bruger Nyhavn Rejser igen.
Som altid en skøn og veltilrettelagt rejse fra NYHAVN
Er fuldt ud tilfreds med Nyhavn Rejser. Altid fin service!
Krydstogt fra Wenedig Vi var på en virkelig fantastisk rejse som var godt tilrettelagt
Fantastisk godt rejseselskab, og ikke mindst deres guider og personale.
Den bedste oplevelse længe. Høj standard. Renlighed i høj kvalitet. God mad og betjening. Vi har kun godt at anmelde og anbefaler rejse til mange af vores venner.
super god ferie, som godt guided hjemmefra af Nyhavn rejser. meget fleksibel med rejsedato, flyafgange osv. så det passede vores behov. Ekstra særhjælp, da vi selv havde pasudfordringer, men de var klar til at hjælpe, hvis vi kom i problemer. Tak !
God tilrettelagt tur. En god oplevelse og svarende fuldt ud til forventningerne og lidt mere til.
Hurtig svar på forespørgsler
Nyhavn Rejser arrangerede en fuldstændig magisk og fantastisk tilrettelagt 3-generations drømmerejse til Florida og Bahamas i juli 2019, der var alt vi havde drømt om og mere til. Hotellerne var utroligt lækre, de forudbestilte udflugter var med mindre og mere personlige turoperatører og alle detaljer klappede bare. Alle vores bedste anbefalinger til Nyhavn Rejser og især Kim Carlsson. Dette var den anden rejse, Nyhavn Rejser har tilrettelagt for os, og det bliver bestemt ikke den sidste.
God vejledning under planlægningen. Alt spillede undervejs - der var ikke et eneste hick-up. Vi havde en af de bedste ferie ever i Malaysia.
Super hjælp og vejledning! TIL vores USA ferie
Vi havde en super oplevelse lige fra første henvendelse og de var meget lydhør over for vores ønsker.