Company

Applus Bilsyn

Høje Taastrup Boulevard 23, 2.th, 2630, Taastrup, DK

About Applus Bilsyn

You must be logged in to leave a review.
image
Elena 20 June 2016, 17:08

Jeg valgte Applus bilsyn, fordi det ligger tæt på og der var rabat, hvis man bookede tid over nettet. Desværre skulle min bil omsynes. Jeg regnede med, at det var lidt billigere, men dér blev jeg klogere! Manden brugte nøjagtig 30 sek. på at køre min bil en tur rundt på pladsen, hvorefter den blev godkendt. Det tog de så igen 349 kr. for!! Så jeg endte med at betale noget mere hos Applus bilsyn, end hos en anden synshal. Det er sidste gang jeg bruger Applus bilsyn!

image
Alexander 14 June 2016, 14:54

Jeg var til et syn hos APPLUS vedr. en campingvogn. Synet gik fint, men da deres synsmand sidder foran computeren og er i gang med at taste oplysningerne ind, så vender han sig om og siger: "Jeg skal lige bruge registreringsattesten". Den får han så i hånden. Da han er yderligere i gang med at indtaste oplysninger siger han i en venlig tone: "skal jeg ikke lige omregistrere den for dig?" Jo tænker jeg da, det kunne han da lige så godt, nu han var i gang. Efter omregistreringen sætter jeg spørgsmåltegn ved total beløbet, og finder herefter ud af at der er taget et gebyr på 125 kr. for at han skulle omregistrere vognen for mig. Jeg føler mig i den grad bondefanget af deres metoder. På intet tidspunkt bliver jeg oplyst om at de tager et gebyr for at omregistrere, og der bliver henvendt til mig som om at det kunne han da lige hurtigt gøre for mig. Det kan godt være at gamle fru Hansen ville sætte pris på sådan en service, men jeg kan altså godt finde ud af at bruge et nem-id. Han har jo ydet en "service" som han fremlægger som noget han lige ville gøre for mig, uden at oplyse mig om at det er noget han tager et gebyr for. Den eneste kommentar han havde til dette var at "vi skal jo også leve". Det kan godt være at i også skal leve, men det er absolut ingen undskyldning for at i ikke oplyser omkring prisen for denne "service" inden i foretager jer noget. En absolut uprofessionel måde at i håndterer en forretning på.

image
Lars Wong 07 June 2016, 21:11

En rigtig god oplevelse at booke en tid (arbejder selv lige i nærheden) og så smutte over til syn. En venlig modtagelse, hurtigt i gang, og virkede i det hele taget professionelt. Fik ved lejlighed også forklaring - i mange detaljer - om VW software i min motor, og præcis hvorledes, dette kunne genkendes af synsmanden. Meget indsigtsfuld.

image
Kristian Arnkjær 31 May 2016, 01:56

Jeg har i dag fået synet en anhænger, og synes blot at jeg vil dele min gode oplevelse her. De tog hånd om mig, og der var tid til syn, trods et omsyn var nødvendigt. Jeg fik udbedret fejlen og kom tilbage en halv time før lukketid, hvor der var utrolig travlt. Kommentaren fra dem var: vi når din trailer, inden vi lukker - og det gjorde de. Alt kørte på skinner, virkelig professionelle folk!

image
Simone 20 May 2016, 22:00

Jeg fik synet min bil i dag, den 20/5-16 og giver mine bedste anbefalinger for professionelt og venligt personale.

image
Allan Halim 19 May 2016, 12:39

Jeg bad en forhandler om en brugtbils attest til 1800 kr ca fordi jeg kom fra Kbh til Nørre Snede og skulle hente en ca 4 år gammel bil. Så snart jeg kom på motorvejen efter afhentning er der kraftige vibrationer i rattet. Der mangler en vægtklods på et hjul udvendigt hvilket er synligt. Dæk er gamle og ikke særlig gode. Måtte betale et værksted for afbalancering og de gjorde opmærksom på en skæv fælg samt kantet dæk. Der er ikke taget nogle fotos af bilen som ellers er obligatorisk i attesten. De har ikke gjort opmærksom på folie på dørene som er boblet op og ikke er ridser, men stadig noget kosmetisk der er unormalt for en bil i dens alder. Karrosseri garantien fra Peugeot er ugyldig pga et obligatorisk gratis tjek som jo er ret vigtig for mig og er ikke gjort opmærksom på dette. De skriver nye bremser i attesten, men det har forhandler oplyst, men Applus burde dobbeltkontrollere og måle skiver uanset hvad forhandler siger. Har klaget over den attest, men de afviser da det er købt igennem forhandleren som jeg har købt bilen af.

image
Karsten Potempa 03 May 2016, 13:49

Dejlig oplevelse kom uden tidsbestilling,kom til med det samme behalige og kompetente medarbejdere. Flink og rar bruger helt sikkert den afdeling igen. Kan klart anbefales. Sjældent man møder sådan en imødekommenhed.

image
René 27 April 2016, 21:56

Nørrebro afdeling (Tomsgårdsvej): Var til omsyn da der var nogle småting som skulle klares (nummerplade lys, rust på bremseskiven og en lygtejustering på venstre lygte). Fik OK behandling ved første syn. Ved omsynet begynder teknikeren med "Du skal betale for et nyt syn"!! Jeg spørger hvorfor og han peger på fristen for omsynet på sidste synsrapport og siger den er overskredet. Som om det står nogen steder på sedlen og at vi som kunder ved sådant noget. Nå 500 kr ud a vinduet. Kan kunne venligt have sagt "Jeg kan se at datoen er overskrevet så du bliver desværre nødt til få foretaget et nyt syn", så ville irritationen nok have været noget mindre. Han gennemgår bilen og siger: "pæren sidder skævt i forlygten, så bilen kan kun blive betinget godkendt og det kommer til at stå i synsrapporten". Jeg spørger "kan jeg ikke lige rykke lampen på plads?" og får svaret "Nej der må ikke foretages reparationer på rampen". Jeg spørger "Kan du mod betaling rykke den på plads så den kan synes uden fejl?". Han gentager at der kan ikke kan foretages reparationer. "Men jeg har fået sat nummerplader fast hos jer! Det er da arbejde på rampen", "Det er ikke en reparation!" svarer han. Efter at have fået min bil tilbage, gik jeg ud og skubbede pæren på plads og kørte videre med min betinget godkend rapport og godt irriteret på A-Plus. Fandens til service som overhovet ikke stemmer overens med a-plus' værdisæt som de skilter med på stedet!!! Jeg ved i kan gøre det meget bedre A-Plus!

image
Elisabeth Vienberg 11 April 2016, 12:06

Efter vi havde bestilt blandet nummerplader, altså en firkantet og en aflang fik vi vores datter til at afhente pladerne. Det viser sig så at en eller anden mindrebegavet person udleverer to aflange som slet ikke kan bruges. Vi tager derfor op og konfronterer dem ( Applus Rudersdal ) med problemet. Det kunne og ville han ikke gøre noget ved, det var den person som vi fik til at afhente pladerne som havde ansvaret ( en person som intet kender til forskellinge nummerplader, derfor besltilt over netttet ) mage til amatører skal man lede længe efter. Vi skulle derimod bruge energi på at klage til skat over hans fejl.

image
Claus Stenild 11 April 2016, 00:24

Kom ret tæt på lukketid fredag eftermiddag uden aftale. Selv om den ene bilsyns mand der var tilbage, kunne have afvist mig, så tog han alligevel og synede min gamle og sjældne motorcykel. Han kunne, lidt til min overraskelse, også køre på den, selvom den er meget anderledes end en moderne motorcykel. Professionel og meget venlig service. Han fik også oprettet den i Motor registret. Vi var en time over lukketid, da jeg kørte derfra. Ja den blev godkendt, men ville have skrevet alligevel, da køretøjets stand før syn er ens eget ansvar.

image
Bardilj I. 31 March 2016, 01:50

Klage over jeres medarbejder - bilsagkyndige Henrik Vang på Tomsgårdsvej 26, 2400 København Nv Jeg klager over jeres medarbejder fordi han gjorte sit arbejde meget uprofessionelt og han behandlede mig meget dårligt og det resulterede med at min bil skal til omsyn. Hans forklaring på at min bil skal til omsyn er: - At jeg ikke havde registrerings attesten med og han tvivlede på at bilen er min, på grund af (citat fra ham) ”bilens stelnummer ikke sidder som typegodkendelse indikere på torpedopladen”! Selv om jeg viste ham at bilens stelnummer sidder på forruden (som på alle biler der er produceret efter 2005) og på bilens chassie både ved højre og venstre døre, men han sagde at det ikke skulle være der! - At min bil forurener for meget (0,6 og 0,7 %) – jeg tænker på, hvordan kan min bil forurene for meget i forhold til de biler jeg ser på gaden som er produceret før år 2000?! - Og at mønsterdybden er utilstrækkeligt på min bils bagdæk! Han forklare ikke hvor mange mm? Man kan se at der er nogle mm tilbage. Det der undrer mig er: - Hvordan en bilsagkyndige ikke kan finde stelnummer på en bil og selv om jeg viser det nægter han at godkende det?! - Hvorfor skal en bilsagkyndige være provokerende over for kunderne og måden han talte ned til mig? - Hvorfor skal jeg medbringe registrerings attesten til omsyn? I kan se jeres videooptagelserne, at jeg ikke reagerede på hans dårlig behandling. Der findes rigtige mange bilsyn rund om København og de er billigere end Applus, men jeg valgte Applus til bilsyn fordi jeg har altid hørt, at I er mere professionel end de andre bilsyn og I behandler kunderne meget fornuftigt! MEN NEJ! For mig er det helt uacceptabelt hans måde at behandle kunder på. Jeg håber I gøre noget ved ham. Med sure hilsner Bardilj Isljami

image
Kim Mik 21 March 2016, 21:11

Vær forsigtig med særligt ældre biler synet her, jeg og en bekendt har begge købt en POLO nysynet herfra, og inden for en måned begyndte forskellige dele at falde af bilerne. Svaret var herfra at dette kunne jo være sket i samme øjeblik som bilen havde forladt synshallen, dvs. knækket fjeder, utæt støddæmper, udstødning der var så rusten at mellemrøret faldt af, desuden var bilen tydeligt skæv når du stod bag bilen og kikkede (Fjederen), men spørgsmålet er, ja selvfølgelig kan det falde af / knække lige uden for porten, efter den er stemplet 'FEJLFRI', jeg undrer mig så bare over hvor grundigt de har gået til værks før de stempler papirerne. Men nogle har et godt snakketøj og humor, mådke det har distraheret synsmanden ??? Læs også TrustPilot...

image
Jan H. 20 March 2016, 19:06

Har lige fået min bil synet hos Applus bilsyn på Korsdalsvej i Rødovre og det gik helt efter planen. Nemt at booke over nettet og ingen ventetid da jeg kom. God kundeservice af Applus at holde lørdagsåbent så man ikke skal tage fri for at syne sin bil og servicen forsatte hos Jesper Petersen som var professionel, omhyggelig og venlig under hele synet. Han fortalte hvad han så under synet og havde overskud til mine spørgsmål samt nogle gode råd som jeg kunne tag med hjem. Jeg tog derfra med en god følelse og kommer helt sikkert igen.

image
Carsten 04 March 2016, 16:57

En underlig størrelse at anmelde. Det er en lovpligtig ydelse de udfører, og en del anmeldelser bærer præg af at ejere til kasserede biler, synes det er en frygtelig virksomhed, hvorimod ejere hvis bil gik igennem syn uden problemer, synes det er en fantastisk virksomhed. Gad vide hvordan en anmeldelse ville have set ud i tidligere tider, da det kun var Statens bilinspektion som måtte udføre periodiske syn. Er ret sikker på at de selvbestaltede konger fra den tid, ikke ville have fået mange stjerner, hvis nogen overhovedet. Min 12 år gamle Peugeot skulle synes forleden, og til min overraskelse var der en knækket forfjeder, samt noget rust, hvorfor bilen i første omgang blev kasseret. En tur på værksted for at få tømt tegnebogen, og derefter endnu en tur i synshallen, hvor bilen blev gidkendt. At min bil blev kasseret i første omgang, ændrer ikke min opfattelse af af at synsinspektøren,både første og anden gang, var venlig, høflig, og proffesionel. Efter første syn, var synsinspektøren, medfølende og da vi sagde på gensyn, håbede han at han ike helt havde ødelagt min dag. Nej det havde han ikke, hellere en gang omsyn, end tilbage til de tider hvor hveranden bil, knapt kunne bremse, eller styre, fordi privatbilister kun skulle have synet bil ved ejerskifte, eller hvis politet havde taget dem i et §47 eftersyn (hed det vist). Så jeg kan kun anbefale Applus bilsyn i Åbyhøj, og husk det er for alles bedste at bilparken, skal have en vis minmumsstandard.

image
Peter Rahbek 28 February 2016, 16:33

Var til syn med vores bil hos Applus Bilsyn i Haslev, den blev kasseret på grund af nummerplader var ukorrekt fast gjort, der manglede 4 hvide dæk plastikdupper på nummerpladen der skulle skjule skruerne ( skruerne sad ikke i synsfeltet for aflæsning af nummerplade). Den blev også kasseret på grund af rust på de bagerste bremseskiver - det var så lidt, at hvis synsmanden havde bedt mig om lige at køre en mindre tur og trække håndbremsen - havde rusten været væk ( bremseskiverne er ikke ret gamle). jeg skulle stille til omsyn, efter at have været på værksted med bilen, hvor man afpudsede bremse skiverne på under 2 minutter , værkstedet sagde direkte til mig, at De altså ikke havde bilen kasseret på den fejl som "jeg altså havde fået". Jeg kørte så til omsyn, synsmanden kommer ud og lyser med sin lommelygte på de bagerste bremseskiver - og siger så " nå du har fået dem pudset af, hvor jeg fortæller synsmanden at også værkstedet mener at "synsmanden" er gået for vidt i sin bedømmelse af "rustangrebet på skiverne". Så er det jeg ikke kan lade være at tænke på ,at når et syn bestilt på nettet koster 299,kr og et omsyn koster 349,kr, er det så bare en smart måde at øge indtjeningen på. Jeg kan ikke forstå at et omsyn er dyrere end et obl.syn. Det skal lige siges at jeg ikke kunne se forskel på visernes udslag for bagbremsernes test hverken før eller efter afpudsning af bremseskivernes overflade som krævet af synsmanden.

image
Thomas 25 February 2016, 16:12

Efter (desværre) at have haft en rigtig dårlig oplevelse i forbindelse med udarbejdelse af en tilstandsattest hos Applus Bilsyn i Herfølge vil jeg fraråde andre at benytte synshallen. Magen til mangel på kundeservice og efterfølgende dårlig behandling i forbindelse med klagehåndtering skal man lede længe efter!

image
Phil 23 February 2016, 22:44

Rigtig god oplevelse og meget venlig betjening. Ingen ventetid i forhold til den aftalte synstid.

image
Martin Flodin 04 February 2016, 21:52

har lige købt en bil der er synet hos jer på Fabriksparken 23, 2600 Glostrup og den har så mange fejl det ik er sjovt det er næsten død farligt så jeg har lige misdet 15000kr på grund at i laver falske syn I BURDE LUKKES

image
Henrik Olsen 29 January 2016, 13:44

Her er min klage over synshallen og Applus' svar på min klage, hvor Applus bl.a. påstår at jeg lyver om hvornår jeg har købt min bil. Hej Applus Jeg havde idag nedenstående tid til syn hos Applus, hvor jeg kom 1-2 minutter for sent, hvilket jeg naturligvis begyndte med at undskylde Jeg blev mødt af en meget ubehagelig og uforskammet medarbejder i en ellers fuldstændig tom synshal, der straks jeg kom ind i synshallen kiggede op og ned ad mig med et meget tvært blik. Medarbejderen slog mig op i bookingkalenderen og spurgte mig om hvilket syn jeg skulle have, hvilket jeg ikke vidste, da der i indkaldelsen fra Trafikstyrelsen står "syn". Jeg fortalte endvidere medarbejderen at jeg netop havde købt bilen og at den dermed var blevet omregistreret og at jeg fejlagtigt havde anført det tidligere registreringsnummer under bestilling af tid hos Applus, hvortil medarbejderen replicerede på en meget umedgørlig måde at så var det en forkert bil jeg var kommet med, samt at jeg ikke skulle forvente at få synet lavet til den nedsatte pris. Hermed valgte jeg at forlade synshallen og gik ud i bilen, der var parkeret foran synshallen. Medarbejderen kom ud til mig og forsøgte åbenbart at råde bod på det skete, herunder forsøgte han at holde fast i vinduesrammen i mit åbentstående vindue med et nøgleknippe i hånden, hvorved han ridsede døren kraftigt i lakken. Se vedhæftede foto. Jeg købte bilen den 15. februar og modtog den fuldstændigt oppoleret uden den mindste ridse. Jeg har sjældent mødt en så uforskammet og umedgørlig medarbejder, der i øvrigt intet havde at lave. Jeg forventer at høre fra jer indenfor kort tid. Applus' svar på min klage: Applus+ Bilsyn har modtaget din klage vedrørende tidsbestilling til syn af køretøj med registreringsnummer AZ68253, (tidligere GW58485), hos vores afdeling i Århus Midt d. 26.1.2016. Du klager over at medarbejderen på synsstedet, efter din mening, har været uforskammet og ubehagelig i sin fremtoning, og at han angiveligt skulle have ridset din bil i den forbindelse. Jeg har undersøgt sagen og haft en samtale med den pågældende synsmedarbejder der har redegjort for forløbet af situationen. Din beskrivelse af forløbet kan han slet ikke genkende, du kommer for sent i henhold til din bestilte tid, kl. 0920, og har i øvrigt bestilt tid til et forkert køretøj og samtidigt en synstype der er også forkert. Det pågældende køretøj er indkaldt til et periodesyn, men da det fejlagtig er registreret med et synsfrit anhængertræk, uden at trækvægte for tilkoblede køretøjer er blevet påført, bliver medarbejderen nødt til i stedet for periodesynet at lave et registreringssyn for at få disse data påført i Motorregisteret, ganske som beskrevet i den vejledning Skat, samt Trafik- og Byggestyrelsen har lavet herom. Dette prøver vores medarbejder forgæves at forklare dig, men du fremturer aggressivt og kalder ham en idiot med mere, samtidig bliver du ophidset over at prisen for de to syn ikke er den samme, hvilket gør at diskussionen mellem jer eskalerer, og du vælger til sidst at forlade synshallen. Vores medarbejder følger dig til døren, og prøver herunder stadig at få dig til at forstå hvad sagen drejer sig om, men du fortsætter ud til bilen der holder parkeret uden for og kører fra synshallen, vores medarbejder bliver stående tilbage ved døren og har på intet tidspunkt været i nærheden af din bil, hvorfor de påståede ridser i lakken ikke kan være påført af ham, men må stå for din egen regning. I øvrigt er din påstand om at han ikke skulle have haft noget at lave ikke korrekt, da den næste bil der havde bestilt en tid til syn allerede var ankommet på pladsen, og fik påbegyndt sit syn kl. 0931, mindre end 8 minutter efter din ankomst. Du skriver blandt andet også at du har købt bilen d. 15. februar, hvilket heller ikke er korrekt, vi er slet ikke nået dertil i 2016 endnu, og hvis det skulle være i 2015, var ejeren en anden end dig, hvilket det i øvrigt også er i dag, det pågældende køretøj skiftede ejer d.13.januar 2016, men ikke til dit navn. Jeg har i din beskrivelse af situationen især lagt mærke til en sætning; ”Jeg blev mødt af en meget ubehagelig og uforskammet medarbejder i en ellers fuldstændig tom synshal, der straks jeg kom ind i synshallen kiggede op og ned ad mig med et meget tvært blik.” For det første kan ingen af os jo gøre for hvordan vi ser ud, den sætning alene fortæller at du før et ord bliver sagt, allerede har gjort op med dig selv at du ikke kan lide vores medarbejder, og, måske fordi du var klar over at du kom for sent, allerede på vej til synshallen havde gjort dig klar til at være i forsvarsposition når du gik ind af døren. Det er en ærlig sag at komme for sent, men at lade det gå ud over vores synsmedarbejder er ikke en særlig pæn opførsel, han prøver trods alt bare at hjælpe dig. Applus+ Bilsyn skal selvfølgelige beklage hvis du har misforstået vores medarbejders forsøg på at hjælpe dig med at få registreret data på køretøjet korrekt, men vi vil på ingen måde yde erstatning til påståede ridser i lakken på din bil, der ikke kan dokumenteres påført af vores medarbejder, og må med baggrund i dette afvise din klage samt dit erstatningskrav.

image
Sofie Sørensen 13 January 2016, 03:24

Rigtig god service og flinke medarbejdere. Man føler sig i trygge hænder :)