Company

Applus Bilsyn

Høje Taastrup Boulevard 23, 2.th, 2630, Taastrup, DK

About Applus Bilsyn

You must be logged in to leave a review.
image
Martin Hassing 02 November 2017, 21:31

Applus Ålborg vest, Behagelig personale, altid god service med et smil. Både nummerplade expidition og bilsyn 👍 så er din bil i trykke hænder

image
Martin 25 October 2017, 23:21

Når vores biler skal synes, tager jeg dem altid til syn før, jeg evt. bestiller tid på værkstedet. Det er den billigste måde at få en uvildig og højt kvalificeret gennemgang af, hvad der skal laves …selv hvis det skulle medføre et omsym. Selvom jeg nu har brugt Applus i Ishøj mange gange over adskillige år, og altid været godt tilfreds, har jeg ikke anmeldt dem tidligere. Det skyldes bl.a., at jeg ikke vil mistænkes for bare at være glad for, at have fået en dårlig bil godkendt. Denne gang er det lidt anderledes, fordi der skal skiftes nogle bremsrør, før bilen kan godkendes. Den skal altså på værksted og til omsyn. Det er ikke synsmandens skyld, at bilen ikke er i orden. Det er mit ansvar. Der i mod ville jeg være ked af, hvis han havde overset manglen og godkendt bilen alligevel. Nu kan jeg sige til værkstedet, præcis hvad der skal laves, og jeg er sikker på at køre min familie rundt i en sikker bil. Derfor er jeg godt tilfreds! …selvom det selvfølgelig havde været dejligt, hvis der som sædvanligt ikke havde været noget i vejen. Peter hos Applus, Ishøj yder hver gang en super service. Selv når der tydeligvis er travlt og han skynder sig alt hvad han kan, går han ikke på kompromis med hverken kvalitet, service eller hjælpsomhed. Jeg har med andre ord ingenting at klage over. Derfor har Applus, Ishøj en fast kunde i mig og jeg anbefaler dem gerne og uden betænkelighed til alle andre. (Skulle deres synsmand Peter engang finde på at skifte arbejdsgiver, vil jeg dog ikke udelukke, at jeg kunne finde på at følge med ;-) ). NB: Jeg kan godt se, Applus har mange negative anmeldelser - og der er helt sikkert også hold i nogle af dem …ligesom der uden tvivl er lokale forskelle på synshallerne… og ligesom der er folk, der afgiver deres anmeldelse i vrede og frustration. Det er også derfor, jeg gør mig umage med at fortælle, hvilken forretning jeg har erfaringer med og hvorfor jeg bedømmer som jeg gør.

image
Kasper Kragelund 16 October 2017, 18:51

Fik idag synet min bil af Torben Hansen fra Vejle Syd afdeling. Rigtig god oplevelse og god service :-)

image
Jonas Møller 01 October 2017, 14:42

Dårligt Hobro afdeling Hej Min bil blev kasseret, En af årsagerne er så på bilen som er fra 2004 at det nævnes at mine positionslys ikke må tænde via tågelys kontakten. og synsmanden nævner at det ikke er tågelys. men ifølge detailforskrifterne må markeringslys (positionslys) gerne tænde sammen med tågelys. Eller rettere de skal "b) tågeforlygter som kørelys, skal påbudte lygter til markering tænde samtidig." Det er jeg jo så tilladt; at disse kan tændes sammen med eventuelt tågelys. Syntes ikke at det er aceptabelt at hele bilen instrumentbræt og el-system skal splittes ad, når det ikke er ulovligt at tænde positionslys når det er tåget. HF32354

image
Katja Elkjær-Pedersen 25 September 2017, 13:39

Fik synet min bil til morgen på Ermelundsvej i Gentofte. Det var en meget dårlig oplevelse. Vil gerne indrømme, at jeg kom 3½ minut forsent, fordi jeg sad fast i trafikken, men jeg blev mødt af den sureste medarbejder jeg i lang tid har mødt. Han talte grimt til mig, lod mig gentagne gange vide, at jeg var kommet forsent (selvom han havde accepteret det, og gik i gang med at syne min bil, hvilket jeg er glad for). Jeres medarbejder nærmest smed en kunde ud, for øjnene af mig, fordi han nu var bagud pga, af min forsinkelse - hvad han gentog 3 gange (I reklamerer åbenbart med, at man kan komme ind fra gade og få lave en omregistrering - det var i hvertfald kundens oplevelse). Kunden gik chokeret ud af jeres synshal og meddelte at han ville finde en konkurrent. Min bil gik igennem uden anmærkninger, så det er ikke det jeg opponerer i mod, men den modtagelse og behandling jeg fik i morges, er ikke ok!

image
Peter Hansen 31 August 2017, 21:38

Fuldkommen rådden kundeservice - hold jer væk!

image
Steen Jensen 30 August 2017, 14:41

Applus i Brøndby - super service Har lige fået min bil synet hos Applus i Brøndby (Roskildevej). En fantastisk service, langt ud over det forventede, jeg er nærmest høj. /Steen

image
kim 25 August 2017, 01:39

jeg var til syn i dag med min campingsvogn og et er sikkert det er sindsygt min dør til wc er revet ud af vægen med hænksel og skruer også svaret er den skal jo kunne holde til og bremse helt klart det skal den da men smader min vogn inden i den er sku og gå for vidt men min mening hold jer fra maribo a plus for det kommer til og koste dyrt

image
Seyhan Sütcü 22 August 2017, 18:34

Hos Applus Bilsyn i Gladsaxe møder man en sur og bitter ældre herre, der taler ned til en og kun får fremtstammet et par ord af nød. Der ydes ingen service og man føler sig ihvertfald ikke velkommen. Mit sidste besøg der.

image
René Nielsen 16 August 2017, 14:25

Jeg valgte denne synshal pga. muligheden for "drive-in syn". Det koster lidt ekstra, men så kan man komme når det passer ind i ens program. Det var en fejl jeg ikke vil gentage. Min MB e-klasse fra 2001 fejlede intet mekanisk. Styretøj, bremser, støddæmpere, motor, udstødning og lignende fejler intet - og alligvel dumper bilen fordi der er en ca. 25-30 mm lang og ca. 2-4 mm bred gennemtæring af en samling - langt ude i højre side af bagagerummet. Ikke noget med betinget godkendelse - næ der skulle partout et omsyn til, selvom en erfaren mekaniker burde kunne se, at bilen er løbende vedligeholdt og løbende har fået lavet de rustproblemer som er klassisk for denne bil. Da jeg påpeger at den gennemtærring ingen indflydelse har på bilens sikkerhed bliver kontrollanten tvær og efter han så forgæves "gik amok med hammeren" var den pludselig også gal med en af bilens bremseslanger. Bremseslangen er "ukorrekt" monteret. Jeg spørger om bremseslangen er utæt eller om der er nogen målebare effekter af den påståede forkerte montering. Det var der ikke, men han fastholdt at det var et sikkerhedsproblem. Bilen blev i øvrigt TÜV godkendt af Mercedes i Karlsrühe for 3-4 uger siden (fordi det var billigst at bestille en tysk godkendelse) da vi var på ferie i området. Til sidst skulle bilens udstødning testes. Selvom bilen udstødningsværdier var langt under det tilladte forsøgte kontrollanten at sælge en flaske dieselrens til DKK 175 - da han påstod at det havde motoren godt af. Det han ikke vidste, var at jeg dagen før havde tanket og tilsat den dieselrens jeg fik af Mercedes i Karlsrühe og kørt en lang tur før jeg kørte ind til synet. Han kunne godt måle at bilen ikke svinede men alligevel skulle jeg prakkes dieselrens på. Så hold jer væk, det er ikke en seriøs synshal. For dem drejer det sig om at plukke dig.

image
Henrik Graven 09 August 2017, 20:03

Min bil er blevet synet hos Applus i Kolding - det hele varede 6 minutter fra jeg kom ind til jeg kørte igen. Der blev ganske hurtigt tjekket lygter og kigget undervogn/dæk på den korte tid. De 2 resterende minutter benyttede synsmanden på at forsøge at sælge mig noget additiv til benzinen... til 175 kroner for en lille flaske. Til slut kom regningen på 499 kroner. Man kan ikke andet end føle sig godt og grundigt snydt. Jeg vælger et andet sted til mit næste bilsyn - det må næsten give en bedre oplevelse.

image
Andrew W 29 July 2017, 15:49

Jeg tog den 10. maj min mc Virago til syn i Applus Haslev i forbindelse med et ejerskifte syn. Jeg blev bedt om at køre mc'en ind på en rampe, som er beregnet til biler, og undrede mig over at jeg blev bedt om at sætte mc'en tæt på kanten af rampen, og endnu længere, da jeg skulle ud. Da jeg fik oplyst at mc’en ikke kunne synes, medmindre jeg havde TÜV certifikat med på det monterede fremflyttersæt, hvilket jeg ikke vidste at jeg skulle have med, skulle jeg manøvrere mc’en baglæns ud, stående på gulvet, ca. 20 cm. lavere end rampen. Da jeg begyndte at bakke den ud, havde jeg meget svært ved at manøvrere den, samtidig med at døren var alt for tæt på rampen, og at den var glat. Det var meget svært at stå på gulvet samtidig med at holde mc'en. En person lavere end mig ville have meget svært ved at holde den. På grund af alle disse omstændigheder, kunne jeg umuligt bakke mc’en ud, og den faldt ned mellem ramperne og blev beskadiget for mange tusinde kroner. Hvorfor bad synsmanden mig overhovedet komme ind, hvis han havde set at der var fremflyttersæt på mc’en, i stedet for at stoppe mig inden jeg prøvede at bakse mc'en ind? Hvorfor bruger Applus en halv bilrampe til mc-syn? Det virker totalt uforsvarligt, og vi har svært ved at se hvordan det kan være godkendt af Arbejdstilsynet? Hvorfor er der ikke en holder til forhjulet, som kunne have fæstnet mc’en under syn? Hvorfor skulle mc’en på en rampe her, når alle andre synshaller jeg har brugt, har sat mc’er på gulvet? Jeg er aldrig nogenside før blevet bedt om at sætte en mc på en halv bilrampe. Jeg har været til en anden bilsyn, hvor de oplyste, at halve bilramper ikke er godkendte til mc syn, da det er for risikabelt. Jeg har skrevet en klage til Applus og er blevet blank afvist. Jeg kan på ingen måde anbefale Applus Bilsyn i Haslev.

image
Søren Bitsch 10 July 2017, 14:35

Min nærmeste bilsynshal er Applus Bilsyn, Ermelundsvej 21, 2820 Gentofte. Den kører jeg aldrig til mere. Der er bare en rigtigt dårlig energi på det sted. Det skriver jeg ikke fordi jeg skulle til omsyn, men min mekaniker kendte godt stedet og anbefalede mig at tage til Bagsværd Bilsyn, Lerhøj 18, 2880 Bagsværd. Det var tilgengæld en fantastisk oplevelse.

image
Thomas Haahr 04 July 2017, 15:32

Håber mange læser anmeldelserne her på Trustpilot inden de vælger Applus bilsyn. Ved Applus København NV, blev jeg blev mødt af en utrolig mavesur synsmand der i den grad var uhøflig og talte ned til mig. Først fik jeg en verbal skideballe for ikke at parkere korrekt foran synshallen og dernæst en lang forklaring om at politiet jo heller ikke tillader at man går over for rødt. Til hans store irritation forstod jeg ikke analogien og derfra tog det ellers fart. Det virker til at han under synet har gjort alt hvad han kunne for at finde den mindste lille ligegyldige ting som han kunne skrive på som grund til gensyn. Bla. noterer han at batteriet ikke er korrekt fastspændt og at nærlyset ikke er fokuseret nok - det til trods for at jeg netop haft bilen til et gennemgående eftersyn hvor lys er blevet poleret op og alle dele efterset. I øvrigt kører jeg efterfølgende direkte til min mekaniker der ikke har andet end hovedrysten til overs for de anmærkninger der blev noteret. Jeg er ikke engang sikker på at han lavede en rigtig måling på lygterne, men blot har konstateret at glasset ser "mat" ud. I øvrigt kan vi ikke se at batteriet ikke skulle sidde korrekt monteret og fastspændt - igen en standard gråzone bemærkning som han bare har skrevet på så at bilen dermed skal til gensyn. Jeg kan på ingen måde anbefale en kæde som Applus - brug istedet din egen mekanikers anbefalinger eller få evt ham til at tage den med til syn.

image
Henrik Kjelstrup 23 June 2017, 00:33

Skulle have lavet et registeringssyn (første syn af udenlandsk bil) i jeres afdeling på Københavnsvej i Køge. Først nægter de at syne bilen grundet at der mangler et stykke papir (dataerklæring) så måtte jeg kontakte trafikstyrelsen, hvor jeg talte med en flink bilinspektør som kunne oplyse mig at biler reg. før 1/1 1998 IKKE skal bruge dette dokument 😕. Så måtte vi retur med de nye oplysninger, og efter kort tid, så var bilen Pludselig nysynet. Det stopper desværre ikke her, da jeg modtager min nye registeringsattest, er bilen pludselig fra 1999 ( i stedet for 1997, som fremgår af den originale reg. Attest fra Sverige) jeg vil faktisk gerne have tingene i orden så jeg vender tilbage til synshallen, men det kan de ikke ændre siger de ? Nu må jeg vel så, igen, kontakte trafiksytrelsen for at få orden i tingene Update: Efter min anmeldelse har jeg været i kontakt med Lars (som gav mig svar herinde) seriøs og god behandling, nu er bilen med korrekt årgang

image
allan jensen 12 June 2017, 18:44

Ham synsmanden på Langeland. han burde fyres han er meget glad for hans hammer og at ødelægge og lave buler hans måde at syne på det er ikke et sted man skal få sin bil synet hvis man har sin bil kær .det så osse blevet bekræftet af andre der har været til syn der og af en anden synshal .såå der er noget helt galt der... om det penge de vil tjæne på omsyn eller hva det såå lige det...

image
poul christensen 09 June 2017, 19:47

Første gang er også sidste gang Konebilen skulle synes og Applus i Sønderborg havde store reklamebannere hængende med tilbud så der prøvede jeg at køre hen. Ved synet blev der først fundet en styrekugle med slør, så klassikeren med en positionslampe der lyste hjemme men ikke her. Og han lavede et lille hul i panelet under højre bagdør, helt i orden det hele foregik stille og roligt med seriøs snak. Efter defekter var udbedret blev konen sendt til omsyn, det var ingen succes, hun var nærmest gasblå i hovedet af raseri da jeg mødte hende efter fyraften. Hun sagde hun var blevet betjent af en ung mand som meget tydeligt var i dårligt humør og med negativ snak og mimik gik i gang med at nedgøre alt muligt. Han mente at positionslys var blå, det er biltemas hvide, det er muligt de har et lille blåt stik men det er mindre end nye bilers xenon lys, de er kraftsparkemig ikke blå, og hvis farven havde været et problem skulle det have været noteret til det første syn. Så blev bilen løftet op og så begyndte han med store anstrengelser og negative kommentarer nærmest at lave hærværk på overgang mellem bund og hjulkasse. Han fik brækket noget spartel af en gammel reparation fra før vores tid og skrev at det var kasseret på ukorrekt reparation. Den aktuelle reparation var et helt andet sted. Der er ikke hul i den gamle reparation bare spartel der er løsnet. Konen har meget kategorisk meddelt at hun aldrig nogensinde sætter nogen af hendes hjul i det firma igen.

image
Lotte Buus 16 May 2017, 14:32

Aalborg Fåborgvej: Mit både første og sidste besøg hos Applus. Havde bestilt tid. Stilte mig i kø, der stod vi så 3 mand og ventede i 20 minutter totalt ignoreret af synsmændene. En var igang på pc'en, og havde samtidigt nogle ærinder forbi køen - som det åbenbart ikke var muligt at henvende sig til med et "goddag" eller "lige et øjeblik", en anden havde kun øjne for en mobiltelefon (var helt nervøs for at hans sidste muskelkraft skulle give op, så han var trillet af stolen), en tredje kom daskene ind og hængte kroppen omkring en stol.. En kunde opgav efter en rum tid! Det lykkes efter lang tid få kontakt ved at råbe "hallo, skal jeg finde en anden synshal, for nu er det 10 min siden, jeg havde en tid" - "jo, men jeg kunne da bare køre bilen op foran porten, så skulle han nok lukke mig ind" ..... og det blev jeg og det både første og sidste gang.

image
Thomas Møbius 05 May 2017, 17:39

Greve afd. Jeg har i dag været hos Applus bilsyn Greve for at få vejet min Golf R-Line op til at måtte trække 1700 kg i stedet for standarten på 1500 kg. Her blev jeg desværre mødt af en ugetræt synsmand, som ikke kunne acceptere dokumentet fra VW Køge. 1) Så var det ikke sikkert at trækket kunne holde til vægten, men det kunne det godt, 2) så kunne bilen umiddelbart godt vejes op, 3) og så ikke alligevel 3) eller igen jo, med 45 kg. 4) Så skulle vægten fra de 1500 - 1700 kg tages fra bilen (200kg), 5) men det kunne så alligevel heller ikke lade sig gøre. Jeg har nu været i kontakt med Skandinavisk Motor, VW Køge og VW Danmark - Alle med undren over afvisningen hos Applus Greve. Jeg har nu talt med en anden synshal som omvejer bilen på baggrund af dokumentet jeg havde med i Greve.... Uden nogen som helst problemer. Jeg kan godt forstå at synshallen i Greve var tom for kunder, i al den tid jeg var der, og det var længe, da synsmanden havde problemer med sine koder til computeren. Jeg har før været i denne synshal, men dette var vist sidste gang. Jeg tænker umiddelbart... Skrankepaveri og rigtig skidt kundeoplevelse, for ikke at tale om det spildte tidsforbrug, på ingenting.

image
Flemming Skjold 19 April 2017, 14:24

Selve synet var egentlig ok, men overholdelse af bestilte tider sejlede og synsmanden brugte tid på at sætte APPLUS klistermærker på min bil uden at spørge om lov. Da jeg bemærkede dette, trak han bare på skuldrene og sagde at hvis jeg ikke ville have dem, kunne jeg da bare fjerne dem. Jeg har forsøgt, men det er stadig ikke blevet pænt.