Industriholmen 31, 2650, Hvidovre, DK
Efter at have fået vores drømmebadeværelse - vil min kæreste og jeg SLET ikke tøve med at anbefale badmodul.dk. Byggeprojekter fylder meget i ens dagligdag, når håndværkere går ud og ind af ens hjem. Mange mails og telefonsamtaler. Meget der skal tages stilling til. Budgetter. Udseende. Kompromisser. Vi mødte kun søde, rare og dygtige mennesker før, under og efter processen - Og behøver jeg at understrege at vi fik verdens fedeste badeværelse!!!!!
Vi valgte badmodul i 2015 til at lave et nyt badeværelse, fordi de var de eneste der holdt våres aftale og vendte tilbage med et tilbud. vi havde besøg af nogle rigtige gode håndværkere og et rigtigt fint samarbejde, alt gik planmæssigt de første 4 uger herefter trak færdiggørelsen ud, 8 uger over aftalt tid. Vi har under hele projektet været dybt involveret i projektet, hvilket har resulteret i at vi har fået et rigtigt flot badeværelse. Hvis vi skal komme med kritik af Badmodul, så skal tids planlægningen forbedres markant. Vi vil godt anbefale badmodul til andre, da vi har haft en god oplevelse
Super flinke håndværkere, som udførte et rigtig flot stykke arbejde på kort tid! Dejligt at opleve at alle aftaler blev overholdt - de kom til tiden, og selv når der opstod problemer, blev der hurtigt fundet en løsning. Badmodul kan klart anbefales!
Vi fik i slutningen af 2015 renoveret vores ganske lille badeværelse. Vi er rigtige glade, for resultatet. Vi har fået de løsninger som vi efterspurgte. Det har været en god proces - og vi har været rigtig glade for de håndværkere, som har udført arbejdet. De er meget dygtige, kompetente og meget søde at have "på besøg". Der var altid ryddet pænt op efter dagens arbejde.
Jeg besluttede at kontakte badmodul, efter at have set en reklame hvor der stod de havde vundet en pris som årets håndværker. Ved første møde blev vi hurtige enige om hvordan vi kunne finde en løsning på det lille badeværelse og følte straks de forstod mine ideer. Inden jeg besluttede mig for at booke dem, tjekkede jeg dem selvfølgelig her på trustpilot. Var lidt i tvivl da nogle af anmeldelserne var lidt kritiske, så valgte at booke endnu et møde. Badmoduls medarbejder fik hurtigt sat mig ind i deres side af sagen og efter nogle måneders overvejelser valgte jeg at gå videre med badmodul - en beslutning jeg ikke fortrød... Jeg har et meget lille ”københavner” badeværelse, det lykkes badmodul at lave en planløsning der gør, at badeværelset føles dobbelt så stort efter renoveringen. Badmodul var yderst kompetente til at løse de indretningsmæssige problemer der er i et lille badeværelse og komme med ideer og løsninger jeg ikke selv havde tænkt. Alle håndværkere var meget venlige og gode til at sætte mig ind i de beslutninger der skulle tages. Til slut i processen valgt jeg at få lavet fliser i køkkenet, hvilket badmodul udførte med det samme, de var færdige ca. en uge før forventet. Jeg vil helt sikkert anbefale badmodul.
efter at være flyttet ind i en lejlighed med et lille badeværelse der mildest talt trængte til en kærlig hånd, hyrede vi badmodul til at forny og forbedre rummet. som overordnet blev alt i badeværelset revet ned. Rummet blev udvidet ud i entréen. Faldstammen blev flyttet så toilet, bad og vask kunne flyttes. Nye fliser og flisemøbel indsat. Altså blev alt lavet om. under processen, som varede ca 4 intensive uger og herefter nogle ugers småbesøg og justeringer, oplevede vi hurtig respons og at badmodul levede op til de aftaler vi havde. Mads, som var vores kontaktperson, er en meget kompetent og iderig mand. Vores udgangspunkt var kun at vi ønskede en forbedring, men vi anede intet om mulighederne. Dette fik Mads meget hurtigt lavet om på. prisen for projektet var 140.000kr. Muligvis kan det gøres billigere, men efter en oplevelse af at arbejdet blev udført til tiden og til vores tilfredsstillelse- tilmed uden problemer, selvom vi var væk på ferie i 2 af ugerne- så er vi meget godt tilfredse med badmoduls arbejde. Vi behøvede ikke at tænke på koordinering af arbejdet, da badmodul selv strukturerer tiden for deres håndværkere.
Vi fik i starten af 2015 lavet et badeværelse af Badmodul. Badmodul hjalp os med at tænke ud af boksen i og med at vores badeværelse ikke er så stort. Processen var god - evt. uoverensstemmelser blev løst hurtigt i samarbejde med entreprenøren fra Badmodul. De aftaler, vi lavede, blev overholdt. Vi var ret skeptiske forinden, da vi havde hørt skrækhistorier om folks oplevelser med håndværkere og badeværelser. Den blev gjort til skamme - og vi fik det badeværelse, vi havde ønsket os. Vi blev anbefalet Badmodul af en kollega - og sender gladeligt anbefalingen videre :-)
Det er et flot badeværelse vi har fået, vi er meget tilfredse med resultatet. Der var et par små knaster undervejs; men de blev løst til alles tilfredshed. Jeg ville klar være villig til at vise mit nye badeværelse frem så andre kan se det og på den måde anbefale Badmodul. Arbejdet blev udført inden for den tidsramme der stod i kontrakten. Vi fik udført arbejdet i August 2015 hvor vi boede i vores campingvogn, så vi havde ingen problemer med at måtte undvære bad og toilet. Alt i alt er vi meget tilfredse med hele forløbet.
Starter med at lave vandskade, BM ville selv udbedre, hvilket tydeligt kan ses! Under renovering af badeværelse er der sket så mange negative hændelser. Vi har betalt i.h.t. rateplan men blev efterfølgende opkrævet de samme beløb igen op til flere gange uden at de kunne forklare hvorfor. De prøvede til det sidste at fremsætte større tilgodehavende end restbeløb iflg. rate. Ved færdiggørelse var vaskemaskine og tørretrumler nærmest smidt ind under vaskebord. Ved klage fik jeg at vide at vi kunne jo bare putte et stk. pap ind under vaskemaskine! Da vi klagede over larm fra vandrør påstod tømrer at larmen nok stammede fra rotter i huset. De "pøvede" at udbedre dette problem med vandrøret som vi døjer med også idag. Jeg har klaget til BM - Mads Andreasen, men har ikke fået nogen tilbagemelding. Hvis ikke deres altmuligmand havde foretaget rettelser herunder korrekt opsætning af vaskemaskine og tromler så havde det været rent galamatias!. I øvrigt tror vi at det var en gænse ordre at medarbejderne skulle bruge følgende sætning " det er da utroligt,I har godt nok været uheldige! Vi har aldrig før været ude for at der er begået så mange fejl! Vi overvejer i øjeblikket om vi skal have bygningssagkyndig samt vores forsikringsselskab til at følge op på sagen.
Det er svært at skrive kort om vores oplevelse med Badmodul, da det har været meget omfattende og konfliktfyldt. Badmodul var mere end 3 uger forsinket, bla. pga brusevægge sat forkert op og meget skæve fliser. Vi fik lavet køkken samtidig og Badmodul mente at det var nemmere og billigere, at de lavede alt vvs. Første overslag på ekstra vvs lød på 2-4 timer, men endte på 10 timer. Vi kunne ikke flytte ind 3 uger efter aftalt tid, da der ikke var vand eller bad i lejligheden. Vi har klaget over kvaliteten i deres arbejde og fik lavet syn og skøn igennem Byggeriets Ankenævn. Vi fik medhold i sagen og Badmodul blev dømt til at udbedre for 25.000 kr. Efter vi klagede fik vi en ekstraregning på ca 13.000 kr, som de ikke kunne begrunde. Den blev afvist i syn og skøn. Badmodul fik 2 måneder til udbedre fejlene. De gik i gang men afsluttede ikke arbejdet. Et halvt år efter badeværelset skulle være færdig afbrød vi samarbejdet og fik andre til at færdiggøre det. Vi havde hjælp fra en rådgiver under klagesagen. Vi bad om vores nøgler, men de påstod, at de var afleveret, så vi har skiftet låsen efterfølgende. De påstod at vi ikke måtte bruge badeværelset under klagesagen, men vi kunne leje toilet og badevogn til fordelagtige priser af dem. De optog samtaler i lejligheden uden vores samtykke, men påstod at det var vi vidende om. De truede med at bruge disse optagelser ved en eventuel retssag. De skrev regninger før arbejdet var færdigt. Vores sidste rate skulle være betalt 10 dage inden aftalt afleveringstidspunkt. Den betalte vi ikke, da vi kunne se at tidsplanen skred og kvaliteten ikke var i orden. De truede med inkassosag, da vi ikke ville betale sidste rate. De truede senere med stævning igennem deres advokat. Sagen er nu afsluttet med forlig, imod nedslag i prisen.
Super god service, nem at få fat på virksomheden under hele forløbet! Vi står tilbage med et fantastisk resultat og vi er så glade :)
vi havde en go oplevelse og vi fik et super flot badeværelse så thumbs up herfra
Jeg fik mit badeværelse udført på 3 uger. Det skred med en uge i forhold til det først planlagte, men det skyldtes ønske om ekstraarbejde som jeg bestilte løbende. Søde og dygtige håndværkere.
Jeg forsøgte at benytte mig af Badmodul i sommers, da jeg skulle have ordnet et badeværelse. Fra start fik jeg fat i den ene af de to brødre, som virkede rigtig fin. Vi aftalte hvad der skulle laves, og det var til en nogenlunde pris. Samarbejdet blev dog ikke til noget, da de havde taget for mange opgaver ind og måtte annullere vores aftale. Jeg var skuffet over, at vi havde en aftale som ikke blev til noget, men set i bakspejlet, var det måske meget fint, at vi fik nogle andre til at ordne vores badeværelse. Kan ikke kommentere på deres eventuelle håndværksarbejde, da de sikkert er udemærket til at lave badeværelser, men det var til stor irritation at de annullerede aftale.
At bruge Badmodul til mit badeværelse var noget af det mest stressende jeg har oplevet i min ombygning. Arbejdet gik langt over forventet tid, løsningerne er sjuskede (forsøgte at hænge nye fliser over gamle, et utæt rør bag ved bruseren, fuger der krakellerer pga ujævnt underlag, et toiletknap der ikke fungere, usugningen hænger på hovedet... listen er lang) Jeg frygter hvilke fejl der er bag fliserne hvor jeg ikke kan se. Jeg vil ikke anbefale dem til andre, og håndværkere der har været her efterfølgende, som måtte arbejde videre på deres sjusk, vil bestemt heller ikke.