Company

Nyhavn Rejser

Folke Bernadottes Allé 7, 2100, København Ø, DK

About Nyhavn Rejser

I Nyhavn Rejser søger vi de bedste og mest autentiske oplevelser overalt i verden. Tjekker. Godkender. Og sorterer det fra, du ikke er tjent med. Det er din sikkerhed for en rejse, hvor du får de bedste minder med hjem. Du kan trække på vores mange rejserådgiveres enorme viden og lokale netværk. De har prøvet tingene på egen krop. Og de har evnen til at lytte til dine ønsker og forstå præcis, hvad det er, der vil opfylde dine drømme. Det, der er bedst for andre, behøver ikke være det bedste for dig. Ring og få inspiration på 33 320 320.

You must be logged in to leave a review.
image
BKL 13 August 2018, 14:13

Vi (to piger fra Aarhus) har for første gang anvendt Nyhavn Rejser, og vi har været yderst tilfredse med forløbet i forbindelse med vores Australien-rejse. Vi var sent ude (skulle egentlig have været til en helt anden destination, men det glippede desværre). Vi faldt derefter over "Nyhavns kompromisløse Australien", som vi tog udgangspunkt i. Nyhavn Rejser foretog nogle justeringer i programmet, så det passede med de tre uger, vi havde til rådighed. Efter få dage havde vores rejsekonsulent gjort det meste klart, og vi kunne finde rejsedokumenter og anden information via et link på Nyhavn Rejsers hjemmeside. Alt er klappet undervejs - fra lufthavnstransfers og de aktiviteter, der var lagt ind i programmet. Samtidig havde vi tid på egen hånd til at udforske det spændende land, så vi ikke har følt os som "charterturister". Vi har nærmest været vores egne rejseledere undervejs. Ingen af os har rejst så komfortabelt før - og naturligvis er det dyrt, men vi har fået noget for vores penge. Så hvis du har eventyr i blodet men har begrænset tid til rådighed, vil vi gerne anbefale Nyhavn Rejser til at skabe rammerne omkring din rejse.

image
Annette Gabrielsen 07 August 2018, 20:57

Super rådgivning og ferien levede op til vores forventninger.

image
Olaf Andersson 05 August 2018, 20:36

Vi har oplevet Nyhavn Rejser som et kompetent og inspirerende rejsebureau, der har sammensat en spændende rejse med høj hotelkvalitet og forslag til gode aktiviteter for alle tre generationer. Rejsen har været vældig godt planlagt og i fuld overensstemmelse med vores ønsker og forventninger. Hotelværelserne har haft en god kvalitet, hvor der har været god plads til at hele familien kunne samles, og der har været gode faciliteter for børnene med pools og nem strandadgang.

image
Anne Danielsen 28 July 2018, 17:58

Vi har været på en 100 pct velplanlagt rejse til Malaysia med store naturoplevelser på Borneo. Kan varmt anbefales.

image
Gitte Jacobsen 25 July 2018, 17:20

Har anvendt Nyhavn til ophold i Barcelona samt cruise i middelhavet i 2016, samt cruise i Caribien samt ophold i Orlando USA og Akumal i Mexico i 2018. Begge gange hjalp Nyhavn med at planlægge en god tur på gode hoteller. Da vi på den sidste tur fik blev udfordret af skibets ændrede sejlplaner, hjalp Nyhavn med det samme selvom det var weekend og der var tidsforskel. Deres rejsesite med alle dokumenter er også god. Så vi anbefaler gerne til andre.

image
KimO 25 July 2018, 13:26

Vi valgte Nyhavn Rejser til at arrangerer vores ferie til USA. Vi var i New York, Orlando og Miami. Nyhavn Rejser sørgede for stort set det hele; flybilletter, hoteller, udlejningsbil, adgang til diverse forlystelsesparker og alt fungerede helt efter hensigten. Der var blandt andet booket nogle helt fantastiske hoteller i alle 3 byer. Det er ikke sidste gang vi vil bruge Nyhavn Rejser. Specielt tak til Lars Mørk (Nyhavn Rejser) for at arrangerer turen og for alle hans gode råd og vejledninger.

image
Jeppe Vestergaard 19 July 2018, 11:10

Jeg er netop hjemvendt fra en tur til Madeira, Portugal. Vi boede på Reids Palace, og turen blev købt og arrangeret hos Nyhavn Rejser. Jeg og mine gæster er meget tilfredse med turen. En af de bedste rejser vi har været på. Jeg vil anbefale andre at besøge Madeira og hotellet, det er virkelig en flot oplevelse. Ligeså vil jeg anbefale andre at booke rejser hos Nyhavn Rejser. De tilbyder rejser som andre ikke har, og de tilbyder service og rådgivning om rejser, som efter min opfattelse er second to none. Jeg rejser med Nyhavn næste gang.

image
Olav Nielsen 16 July 2018, 15:19

Vi var på en lang skræddersyet tur til Falklandsøerne, det sydlige Chile og Argentina samt Påskeøen i februar-marts. Nyhavn Rejser havde arrangeret turen og det fungerede gennemgående godt. Udflugterne og lufthavnstransporterne fungerede glimrende. Vi skulle nok have talt lidt mere om overnatningsstederne for et var en lidt blandet fornøjelse, nogle var fine andre ikke så gode. Og vort program på Falklandsøerne var ikke helt optimalt. Vi missede nogle af de største attraktioner (Sea Lion Island og albatroskolonierne). Men jeg ved ikke, om det var fordi, vi var for sent ude (det er jo ikke masseturisme)? Der skal reserveres i meget god tid. Men det generelle indtryk af Nyhavn rejser er godt, og vi vil nok bruge dem næste gang til en speciel sammensat tur. Den kommer nok til at gå til øerne St.-Pierre & Miquelon samt diverse østcanadiske destinationer.

image
Henrijette Grøndtved 04 July 2018, 16:38

Har aldrig følt mig så godt behandlet. Både før, imens og nu efter. Når vi skal afsted igen er der ingen tvivl om hvem vi rejser med

image
V/ L 04 July 2018, 01:09

Prisen blev hævet med ca. 30% efter accept af rejsen indenfor den aftalte frist, højst utilfredsstillende. Første kontakt med en guide fra Nyhavn Rejsertransport for transport jfra lufthavn til krydstogtskib var mindst een time efter ankomst med flyet og i den absolut modsatte ende af lufthavnen. Selve krydstogtet med Costa var der ikke noget at udsætte på, kun Nyhavn Rejser, som får et rundt 0 herfra. Hilsen Lauritz Holmstrøm

image
Jan Rau 30 June 2018, 02:13

Fantastisk tur til det vestlige Canada. Professionel vejledning forud. Alt klappede og var veltilrettelagt. Hotellerne og deres beliggenhed var en oplevelse i sig selv blandt de mange imponerende naturoplevelser. Vi anbefaler gerne både Nyhavn Rejser og deres agent i Canada. Stor ros til David for kompetent rådgivning samt tålmodighed og god humor

image
Torben 25 June 2018, 02:25

Virkelig god service og fantastisk destination (Six senses Lamu, Maldiverne).

image
Trine Mors 24 June 2018, 14:19

Vi har rejst med Nyhavn rejser 4 gange. Til Maldiverne, Australien og New Zealand. Alle rejser har været helt fantastiske.

image
Sune Thomsen 22 June 2018, 16:35

Har de fedeste steder, ved hvad der er væsentligt og de er ikke dyre, hvis man ser hvad det ville koste at booke det selv - ja, du kan leve og rejse meget billigere, men min tid med lelendige hoteller og bed bugs er slut - brug dine penge på at rejse med Nyhavn og drop Audien - det vil gøre dug lykkelig !

image
Thomas J. 22 June 2018, 15:54

God betjening og altid til at komme i kontakt med. Rejsen New York svarede 100% til hvad vi var blevet lovet. Jeg kan varmt anbefale Nyhavn Rejser.

image
Søren 22 June 2018, 15:20

David fra Nyhavn Rejser sammensatte en super tur til min familie. Location, location, location. Kan varmt anbefales.

image
Thomas Ewald 22 June 2018, 14:58

Kan en ferie være perfekt - ja, hvis Nyhavn er din rejsepartner. Nyhavn har igen leveret en perfekt rejse på 3 uger i østen. Alt klappede og selv guiden - der blev fundet efter en sidste minuts indskydelse til et dagsarrangement, var en fornøjelse, vi skriver fortsat sammen. Så når næste rejse skal planlægges er det helt sikker at Nyhavn igen bliver spurgt til råds.

image
Laura Gjedde 21 June 2018, 17:59

Ferie på Mauritius juni 2018. Vi fik en god og hurtig rådgivning fra Nyhavn Rejser, også da der opstod ændringer fra flyselskabet, der gjorde, at vi fik nogle andre sæder. For det meste fik vi ret hurtig svar på spørgsmål via mail. Alt på rejsen fungerede fint og var booket som aftalt. Nyhavns lokale samarbejdspartner på Mauritius virkede professionel. Jeg vil klart anbefale Nyhavn Rejser til andre, især hvis man skal på en lang, kompliceret og/eller dyr rejse.

image
Pia Nielsen 21 June 2018, 16:08

Vi rejste med Nyhavns rejser til Australien i februar 2018. Det var en super arrangeret tur, der bød på alt hvad man skal se i Australien (eller det meste) Super service og godt selskab. der er styr på tingene. Vi giver vores varmeste anbefalinger til Nyhavns rejser

image
Louise K 20 June 2018, 14:18

Den rejsekonsulent jeg fik kontakt til, da jeg henvendte mig angående en rejse til Maldiverne, havde meget travlt med, at jeg skulle købe rejsen hurtigt. Da jeg allerede, inden jeg henvendte mig, var ganske sikker på, vi skulle til Maldiverne, var jeg således ikke længe om at beslutte mig og indbetale de 125.000 kr. på én gang. Til trods for, at jeg var hurtig til at beslutte mig og ikke havde specielt mange spørgsmål, var rejsekonsulenten alligevel anmassende, hvilket jeg fandt utiltalende. Som nævnt betalte jeg det samlede beløb på én gang, men nogle uger inden afrejse fik jeg alligevel en henvendelse fra Nyhavn Rejser om, at jeg skulle indbetale det resterende beløb (?) Der var naturligvis tale om en fejl fra deres side, men det var et irritationsmoment for mig og skabte utryghed om, hvorvidt der var andre forhold, de heller ikke havde styr på. Et par gange inden afrejsen kontaktede jeg Nyhavn med lidt forskellige spørgsmål af praktisk karakter om rejsen, og stedet vi skulle til. De var altid hurtige til at svare, hvilket naturligvis er positivt, men jeg oplevede generelt de konsulenter, jeg kom til at tale med som lettere arrogante/"smarte", hvilket jeg ikke brød mig om. Vi havde en fantastisk rejse til Maldiverne, men det var ikke takket være Nyhavn Rejser, men derimod det sted vi boede.