Skovlunde Byvej 94, 2740, Skovlunde, DK
Vinduespladsen tilbyder opmåling, levering og udskiftning af vinduer og døre, indvendige døre og trapper. Vinduer og døre tilbyder vi fremstillet i flere træsorter samt i pvc og træ-alu. Vinduer og døre fremstillet i malet fyrretræ som er det mest anvendte, mahognivinduer, mahognidøre, egetræsvinduer og egetræsdøre. Ligeledes med alle typer facadedøre. Vi har et stort udvalg af hoveddøre med forskellig opbygning der kan ses i vores billedgalleri på https://vinduespladsen.dk. De mere almindelige bryggersdøre og terrassedøre kan vi også tilbyde i speciel udformning. Vi har en styrke i at vores sortiment af vinduer og døre kan fremstilles med en høj grad af fleksibilitet. Det vil sige forskellige farver, udformning og materialer. Hvis du ønsker at Vinduespladsen skal udføre montagen - altså udskiftningen af dine vinduer - så har du som kunde en sikkerhed i at vi foretager opmålingen af dine vinduer og døre inden fremstilling. På den måde køber du en komplet løsning og kommer fx ikke til at stå i en situation hvor din montør ikke mener at vinduerne har de korrekte mål. Vinduespladsen tilbyder også levering og udskiftning af indvendige døre. Indvendige døre som er hvidmalede både med fyldninger, glas eller glatte. Vi tilbyder også udskiftning af 35 mm indvendige døre uden at udskifte karmen men blot dørplader. Det er meget efterspurgt i ældre huse hvor man ikke ønsker at skulle tapetsere eller skifte gerikter når man skal have nye indvendige døre. Læs mere her: https://vinduespladsen.dk/nye-doere/nye-indvendige-doere/indvendige-doere-efter-maal/ Vinduespladsen tilbyder udskiftning af trapper. Trapper er et meget individuelt produkt som tilpasses netop til din bolig. Trapper kan fremstilles i mange træsorter, udformninger og overfladebehandlinger. I nyere huse vælges ofte en trappe med et mere minimalistisk udseende af og til fremstillet i stål og glas. Da ståltrapper oftest er dyrere end trætrapper så er størstedelen af trapperne fremstillet af træ. Kældertrapper og trapper med fokus på den praktiske anvendelses fremstilles ofte i en slags materialer hvorimod hovedtrapper til næste etage udformes mere som husets største møbel. Selve udskiftningen af trappen er et specialistjob som klares af vores montører der er uddannet på den trappefabrik som fremstiller trappen. Læs mere om udskiftning af trapper her : https://vinduespladsen.dk/trapper/ Vinduespladsen er opstået i 2004 og er en fusion af flere virksomheder. Vores mest erfarne konsulent har udført opmålinger og tilbud til kunder i 26 år. Vinduespladsen har dermed et stort erfaringsgrundlag.
Ok vejledning ved valg og køb af vinduer. Fsv. Angående levering blev denne aftale overskredet med to uger.
Vinduespladsen en mere styret af deres leverandører end af kundernes ønsker. En leveringstid på 10-12 uger er voldsomt og selv det kunne ikke overholdes. Leverandøren har ikke megen sans for at tingene skal harmonere, hvorfor der er store farveforskelle indenfor det samme emne. Monteringen var ok selvom man ikke kunne overholde det lovede tidspunkt og selvom man som leverancemodtsger måtte styre processen for ikke st få større fejl
utrolig kompetente fra bestilling til afslutning. Alle jeg har haft kontakt til, vidste hvad de havde med at gøre. Jeg har aldrig haft en så behagelig montør, Flot arbejde.
Venligt personale og kvalificeret rådgivning samt konkurrencedygtige priser. Kan anbefale Vinduespladsen. Mogens Leander . Kolding
Laver alt lige som aftalt, Kontakt er en fornøjelse,gerne igen
Alt som forventet. Levering lige et par dage senere end første besked, men intet problem.
Dygtige håndværkere, godt udført arbejde.
De har virkeligt gjort det godt. Gode håndværkere. kanon service.
Vinduet var lige som bestilt og leveret næsten på klokkeslæt.
Har netop fået 2 nye glasdøre sat i mine meget skæve karme. De to tømrer som udførte opgaven var meget omhyggelige og meget dygtige således at dørene nu fuldstændig passer i karmene. Herudover var de også meget venlige og imødekommende. det har alt i alt været en rigtig god oplevelse, så jeg kan kun på det varmeste anbefale vinduespladsen. God fornøjelse😊
Vi har været meget glade for arbejdet generelt. Dog svipsede det lidt med koordinering af arbejdet fra firmaet til de forskellige håndværkere, men alt er udført til vores absolutte tilfredshed.
Alle vores vinduer og døre er købt her. Fin kvalitet og super god service.
Leverancen og informationen i forløbet var fin men levering og forsinkelse gav en noget lang ventetid.
Vi har fået sat franske døre ind i huset, med dørkarme mv. Der var en lang leveringstid på varerne, men det var vi også informerede om på forhånd. Arbejdet blev udført med stor grundighed og omhu, og slutresultatet er simpelthen fantastisk!
Jeg har intet at udsætte på Vinduespladsens tjenester og service: Jeg bestilte tre nye døre i specialmål til levering og opsætning. Ham der kom fra Vinduespladsen og målte op, kom til tiden og fik målt op. Der var lang leveringstid på dørene (ca. 10–12 uger), men det skyldes fabrikanten, og det fik jeg at vide tidligt i processen, så det var ikke det store problem. De blev yderligere en uges tid forsinket, hvilket jeg fik besked om per mail nogle uger før den forventede leveringstid. Helt fint. Da dørene var klar, ringede Vinduespladsen og aftalte en tid hvor tømrerne kunne komme og sætte dem op. De kom på den aftalte dag, om end et par timer forsinket, og da jeg kom hjem om eftermiddagen, var de nye døre sat pænt i. Den ene dør er en anelse stram når den lukkes helt til, men taget i betragtning at mine dørkarme ifølge tømrerne er noget af det skæveste de nogensinde har set (især den der er lidt stram – karmen var 2,5 cm. højere i den ene side end i den anden side), er det ganske billigt sluppet. Det eneste jeg godt synes kunne have været lidt bedre, er kommunikationen omkring selve processen. Alle var vældig flinke og hjælpsomme, men jeg måtte ringe og spørge om nogle ting som sagtens kunne være indeholdt i de bekræftelsesmails man får ved bestillingen. Betalingsbetingelserne er en tredjedel på forhånd og resten efter endt levering – men der stod ikke nogen steder hvor meget jeg egentlig skulle betale første gang; der måtte man selv ind og regne. Ikke store problemer, men det er den slags småting der kan få et firma til enten at virke gennem-prof eller som om de ikke helt har styr på det praktiske. Derfor fire stjerner: fem for servicen, en enkelt fratrukket for at mangle lidt på oplysningssiden.
Alt som lovet og meget fin finish efter isætningen af vinduerne. Kan anbefales.
Har fået vinduer med for lidt sprosser i og nu vil de have mig til at betale ekstra for denne fejl. Deres sælger har ellers været på min adresse for at måle op og tage billeder af det vindue, som de nye skulle ligne.
Fantastisk firma. Ordren blev bestilt. Vinduerne kom forsvarlig pakket. Montørrene ankom som aftalt. Som det bedste af det hele, blev monteringen udført af fagmænd til ug. Jeg kan på det kraftigste anbefale dette firma. Venlig hilsen Poul Erik Kristensen Randers
God service, flinke folk
Vi har købt og fået installeret en ny hoveddør fra Vinduespladsen. Der var god kommunikation samt et ordentligt og godt arbejde. Kan anbefales Preben Søgaard Septembervej - Søborg