Skovlunde Byvej 94, 2740, Skovlunde, DK
Vinduespladsen tilbyder opmåling, levering og udskiftning af vinduer og døre, indvendige døre og trapper. Vinduer og døre tilbyder vi fremstillet i flere træsorter samt i pvc og træ-alu. Vinduer og døre fremstillet i malet fyrretræ som er det mest anvendte, mahognivinduer, mahognidøre, egetræsvinduer og egetræsdøre. Ligeledes med alle typer facadedøre. Vi har et stort udvalg af hoveddøre med forskellig opbygning der kan ses i vores billedgalleri på https://vinduespladsen.dk. De mere almindelige bryggersdøre og terrassedøre kan vi også tilbyde i speciel udformning. Vi har en styrke i at vores sortiment af vinduer og døre kan fremstilles med en høj grad af fleksibilitet. Det vil sige forskellige farver, udformning og materialer. Hvis du ønsker at Vinduespladsen skal udføre montagen - altså udskiftningen af dine vinduer - så har du som kunde en sikkerhed i at vi foretager opmålingen af dine vinduer og døre inden fremstilling. På den måde køber du en komplet løsning og kommer fx ikke til at stå i en situation hvor din montør ikke mener at vinduerne har de korrekte mål. Vinduespladsen tilbyder også levering og udskiftning af indvendige døre. Indvendige døre som er hvidmalede både med fyldninger, glas eller glatte. Vi tilbyder også udskiftning af 35 mm indvendige døre uden at udskifte karmen men blot dørplader. Det er meget efterspurgt i ældre huse hvor man ikke ønsker at skulle tapetsere eller skifte gerikter når man skal have nye indvendige døre. Læs mere her: https://vinduespladsen.dk/nye-doere/nye-indvendige-doere/indvendige-doere-efter-maal/ Vinduespladsen tilbyder udskiftning af trapper. Trapper er et meget individuelt produkt som tilpasses netop til din bolig. Trapper kan fremstilles i mange træsorter, udformninger og overfladebehandlinger. I nyere huse vælges ofte en trappe med et mere minimalistisk udseende af og til fremstillet i stål og glas. Da ståltrapper oftest er dyrere end trætrapper så er størstedelen af trapperne fremstillet af træ. Kældertrapper og trapper med fokus på den praktiske anvendelses fremstilles ofte i en slags materialer hvorimod hovedtrapper til næste etage udformes mere som husets største møbel. Selve udskiftningen af trappen er et specialistjob som klares af vores montører der er uddannet på den trappefabrik som fremstiller trappen. Læs mere om udskiftning af trapper her : https://vinduespladsen.dk/trapper/ Vinduespladsen er opstået i 2004 og er en fusion af flere virksomheder. Vores mest erfarne konsulent har udført opmålinger og tilbud til kunder i 26 år. Vinduespladsen har dermed et stort erfaringsgrundlag.
god og hurtig betjening
Det er min første anmeldelse på Trustpilot, men erfaringen med Vinduespladsen gør nu, at jeg på det kraftigste vil fraråde andre at gøre forretning med virksomheden. Vi bestilte i maj nye kældervinduer. Der var en konsulent ude og måle op. Og for en sikkerheds skyld kom han igen for at kontrolmåle. Vinduer blev leveret - som aftalt - i september. Men monteringen af vinduerne kunne ikke færdiggøres af en tømrer og der var behov for en murer, hvilket Vinduespladsen ville sørge for. Vi venter nu på 6. uge på en murer. Vi har rykket og rykket Vinduespladsen og bliver mødt med den ene dårlige undskyldning efter den anden. Eksempelvis at de har videregivet det forkerte nummer, at mureren gerne vil se et billede inden der kan fastsættes et tidspunkt osv. osv. Samtlige aftaler om at vende tilbage er ikke blevet overholdt og det er anden service end vi oplevede inden vi havde indgået købsaftalen. Vi står med nu kældervinduer der efter 6 uger endnu ikke er færdigmonteret og intet tyder på, at det sker foreløbigt. Hold jer væk fra dette firma! Opdateret med svar på Vinduespladsens svar: Vinduespladsens udlægning er løgn. Væggene er ikke porøse, problemet er at vindueshullet er dybere end vinduerne, hvilket nærmere er en opmålingsfejl. Dette har Vinduespladsens konsulent også konstateret på et besøg d. 1. oktober – tre uger efter vinduerne skulle være monteret. I har ikke bedt mig om noget, men foreslog via mail at vi brugte egen murer, men jeg meddelte allerede i september, at det måtte I stå for, da VI har betalt JER for produktion, levering og montering af vinduerne. I har altså ikke udført jeres del af aftalen. Dette har været aftalen siden medio september, men intet er sket Som en service til Vinduespladsen vil jeg godt tilbyde at indhente tilbud for anden murer og få denne murer til at udføre opgaven, hvis omkostninger ifm. dette modregnes 1:1 i Vinduespladsens faktura.
Førsteklasses håndværk, vi er meget glade for resultatet. Vi blev ramt af uheld undervejs i processen, og blev også uenige på et tidspunkt. Og Vinduespladsen lyttede til os, gav den en ekstra skalle - og blev ved indtil vi var helt tilfredse. En meget positiv oplevelse. Flinke, dygtige, professionelle. Tak for handlen.
God oplevelse- opmåling og opsætning af trappen fungerede helt optimalt og virkelig flot resultat
Prima håndværk! Punktligt leveret. Anbefales!
Meget lang svar tid på e-mails (5-7 dage) medmindre det handler om betaling. Leveringstid blev ikke overholdt og man må selv rykke for at få information omkring forsinkelsen (4 ugers overskridelse). Forkert og mangelfuld opsætning, samt montering af dørene selvom to tømrere bruger 2x5 timer er den ene dør faldet af ved hængslet. Pinligt lavt fagligt niveau. Opmåling af dørene var fin og dørene er i sig selv pæne men alt andet sejler i den her forretning. Hurtige i starten men ringe levering og eksekvering.
UTROLIG ARROGANT AFVISNING AF REKLAMATION Ud af 7 sprossevinduer m. hver to energiruder havde tre ruder alvorlige ridser. Reklamationsretten afvistes på trods af billeddokumentation fra Vinduespladsens side med, at jeg nok selv havde lavet ridserne under pudsning (med en urén vinduesskraber, alternativt foreslog man fra firmaets side, at en knap i mit arbejdstøj evt. kunne have forårsaget ridserne i de tre ruder). Vinduerne leveredes wrap'ede, stående på en palle, og der var ingen transportskade at konstarére. Vedhæftede billeddokumentation vedr. det mest medtagne vindue viser dybe, parallelle ridser, som ligner ridser fra urenheder, når ruderne trækkes ud fra en stak for at blive monteret i vinduesrammerne. Men ... Sv.E. Thomsen Ovennævnte billeddokumentation kan ses på "FaceBook-VinduesPladsen > Opslag fra besøgende" (kolonnen th.) Men med hensyn til selve vinduerne må jeg erklære min fulde tilfredshed: De er meget smukke og velforarbejdede - Derfor er det næsten ubærligt ærgerligt med de defekte vinduesglas
Flot service, flot arbejde
Vi har bestilt en skydedør og et fast gulv til loft parti, med montering hos vinduespladsen. Der er super service hver gang man ringer. Flinke og glade medarbejdere. Der bliver taget hånd om tingene hurtigt, og der bliver givet et grundigt og professionelt svar på alle ens spørgsmål. Flexibel levering i forhold til datoer og tidspunkt. dygtige eksterne håndværkere til monteringen.
Vinduespladsen Skovlunde Simpelthen ringe,enorm lang leveringstid , samt forkert opmåling af dobbelt indgangsparti. De var her 4 gange for at måle op, men overså et I jern over indgangen. Fik at vide at de IKKE brugte vægscannere,!? så vi måtte vente yderligere lang tid,på ny karm fra fabrik. Da den endelig blev sat op , brugte de forkerte skruer,så der mon store revner i karmtræet,der lige fik lidt silicone af håndværker. Fuger så forfærdelige ud,- endte med de satte lister på. Sluttede af med at der blev malet lidt på mine fliser udenfor,da han skulle male listerne- burde selvfølgelig være malet på værksted. Stort hak i dørtrin-forsøgt lavet,med dårligt resultat . Regnede med at det var top professionelle håndværkere,men blev slemt skuffet. Alt i alt meget dårlig oplevelse. Eneste plus var at dørene er pæne, men aldrig mere dette firma. Varede fra dec 2017-april 2018. Bestilte september 2017.
Fik en ny dobbelt terrassdør med sidestykke. Til tiden og som aftalt.
Den lovede termin blev næsten overholdt, og 12 vinduer skiftedes på 1,5 dage. Vi fik en meget venlig behandling under hele forløbet, hvor jeg f. eks. i flere omgange fik tilrettet tilbuddet, og hver gang mødte en fin imødekommenhed. Vinduerne blev udført efter mine egne tegninger til punkt og prikke. Sådan! Jeg savnede dog, da vi kom til det forventede leveringstidspunkt, en melding om, hvorvidt vinduerne var på vej, og det kostede adskillige opringninger at opnå denne melding. Når man lovede, at man ville få vores kontaktmand til at ringe tilbage, skete det ikke, så det blev unødigt svært at planlægge aktiviteter til anden side i den periode. Men ellers må man sige, at den faglige dialog var ok.
Købte en trappe med installation. To personer fra fabrikken i Polen var og montere. Den ene snakkede flydende engelsk og de lavede en flot montering, inkl. oprydning.
Fin betjening og arbejdet er udført tilfredsstillende.
Bestilte skræddersyede franske døre. Vi fik hvad vi bestilte i super kvalitet. god kommunikation i forløbet. Kan kun anbefale
Vi bestilte en skydedør på 196cm i højden men fik et på197,5
En 1. klasses skydedør i mahogni blev monteret af 3 dygtige og kammeratlige tømmermester som, det var en fornøjelse at samarbejde med. Opperationen med afmontering af gammel skydedør og færdigmontering udvendigt tog ca. en halv dag, Svenn
Jeg har fået leveret en trappe af Vinduespladsen. Den blev ikke leveret som aftalt, selv om jeg tjekkede op flere gange da leveringstiden var vigtig. Der ud over har de boret igennem en væg og ødelagt en flise på mit badeværelse, det vil de ikke betale for, og de vil heller ikke give rabat pga de har leveret over en uge for sent (selv om det var aftalt tydligt) og de sagde selv de ikke kunne forstå at den ikke blev leveret som aftalt. De bruger polakker der ikke kan dansk. De vil have betaling inden de levere. Jeg kan ikke anbefale at man bruger Vinduespladsen.
Meget fin oplevelse fra start med opmåling til ny skydedør, god kommunikation omkring tilbud og bestilling og fin installation af døren og fjernelse af affald.
Har brugt Vinduespladsen til montering af 2 stk nye vinduer.Alt i alt fint arbejde,men håndværkerene kunne godt have spurgt efter en kost eller støvsuger.De efterlod en masse små vægrester på trappe og gulv.