Krakasvej 15, 3400, Hillerød, DK
Lad os få det bedste frem i dit hus. Vi har været specialister i tag- flise- facaderens samt isolering siden 1997. Vi kører på hele Sjælland, og vi har et ufravigeligt fokus på det gode og holdbare resultat. Kundetilfredsheden er det, vi vægter aller højest og netop af den grund er vi blandt de bedste i branchen. Taget holder længere: Hvis alger og mos får lov at hygge sig i fred og ro, kan det have fatale konsekvenser for dit tag. Rødderne fra de ubudne gæster, trænger ind mellem tagpladerne, og når frosten sætter ind, kan de udvide sig og resultere i ødelagte tagplader. Med en grundig tagrensning efterfulgt af tagmaling eller algebehandling kommer dit tag til at se næsten nyt ud, og samtidig bliver dets levetid betydeligt forlænget. Nyd sommeren på en flot terrasse: Du er nok ikke den eneste, der er træt af at se på grimme, hvide plamager af flisepest på din terrasse? Men er det så ikke ved at være på tide at gøre noget ved det? Vi løser opgaven på rekordtid, og vi garanterer et flot resultat - hver gang. Spar på varmeregningen: Med efterisolering af loftrum og hulmur kan du spare mange penge på din varmeregning. Vi passer på miljøet: Vi opsamler selvfølgelig alt det desinficeringsmiddel, vi bruger i vores arbejde og anvender kun godkendte produkter. Vi anvender også altid den nyeste teknologi indenfor materialer. Vores personale er specialuddannede og vant til at håndtere forskellige typer af både tag og belægning med respekt og varsomhed. Du mødes af professionelle mennesker, som skaber det bedste resultat på den mest skånsomme måde for tag og terrasse. Når vi kører, har vi altid ryddet grundigt op efter os, og dit tag og dine fliser viser sig fra deres absolut bedste side. Slap bare af og nyd det flotte resultat og naboernes misundelige blikke. Kontakt Tagrens.dk - din foretrukne partner - for et uforpligtende tilbud.
Vi fik renset fliser i 2020 og nu i foråret 2021 står de fortsat flotte og uden skimmel. Flot og effektivt arbejde. Birgitte og Henrik Hillerød
Jeg fik renset alle mine fliser i haven sidste år, super flot arbejde og meget professionel. Jeg tilmeldte mig årlig efterbehandling, og de har lige været her igen. Alle mine fliser ser stadig flotte ud. Tak for godt arbejde. Hilsen Bjarne Mikkelsen Gilleleje
Meget fin oplevelse. Kom præcist som aftalt, forandrede vores fliser til næsten ukendelighed (på den positive måde). Ryddede flot op efter sig, Efterfølgende med rengøring af mur og andre ting som blev snavset under fliserengøringen. Kan anbefales
Fik sidste år sprøjtet mit tag for alger og mos, efter en rigtig fint tilbud og super service. Men resultatet .... det vil jeg ikke gøre igen, for jeg kan ikke se meget eller nærmere den mindste forskel. Så der er bare blevet brugt kemikalier, som sikkert har skadet mere end gjort godt, da vandet med kemikalier jo er røget i jorden. Firmaet leverede ellers super service, så det har som sådan ikke noget med firmaet service at gøre, mere at lige det her tilbud om rens af tag, ikke her har givet nogen mening og dermed dum økonomisk udgift. Samtidig tror jeg, at taget (gammelt eternittag fra 70'erne) havde haft bedre af, at man ikke gik så hårdt på det. Så lige det tilbud om tag rens, det ville jeg ikke vælge!
Jeg har fået udført et meget fint arbejde af Tagrens.dk. Alle mine 67 m2 meget snavsede og hvidplettede terrassefliser er nu skinnende rene og meget fine. Som nye, faktisk.
Jeg er så glad, det er det bedste resultat nogle sinde giver de bedste anbefalinger.
Fik i september 2020 afrenset, algehandlet og malet taget på vores parcelhus. Alle aftaler blev overholdt og arbejdet blev udført hurtigt og grundigt. Folkene gjorde også fint rent, da de var færdige med arbejdet. Vi er meget tilfredse med resultatet og kan varmt anbefale TagRens a/s.
Fik renset fliser sidste år og de kommer nu selv og vedligeholder automatisk - nemt og det virker ...!. Samtidig får også taget en vedligeholdelse - nu i 10 år - og det står hvert år flot uden alger på..
Vi fik renset og malet vores betontegl tag i efteråret. Taget var næsten dækket af mos. Arbejdet blev gjort hurtigt, til aftalte tid og meget professionelt! Taget ser nu ud som nyt, og vi er super tilfredse. Vi giver Tagrens højeste karakter og anbefaler dem varmt.
Super Resultat af Tagrens A/S Vi har fået renset og malet taget på vort sommerhus som var meget mosbelagt her i efteråret, og det har vi absolut ikke fortrudt, det er blevet så flot og er som nyt. Super flinke medarbejdere, og fin tildækning i forbindelse med arbejdet. Kan kun på det varmeste anbefale dette firma.
Vi har et bølgeeternit på vores hus, Hos Tagrens A/S fik vi et tilbud på afrensning af tag, Arbejdet blev startet til aftalt tid og udført håndværksmæssigt korrekt. Terrasse og havemøbler afdække korrekt så de ikke led overlast.
Fin oplevelse med dette firma. Rensning og imprægnering har holdt fint det første år men nu trænger det igen til en algebehandling som de også står for.
Vi fik renset og malet eternittag 2 gange. Vi er særdeles tilfredse. God service - flot resultat. Behagelige mennesker. Firmaet kan anbefales på det bedste.
Fuldt tilfreds med malingen af taget.. Vi havde lidt uenigheder omkring udskiftning af tagsten .. men alt blev løst til alles tilfredshed.
Valgte at entrere med Tagrens A/S for en afrensning af mit gamle eternittag fra 1966 (180 m2). Taget var voldsomt mosbefængt og var lidt tvivlende om at det i virkeligheden var muligt at rense. Lynhurtigt kom der en repræsentant fra firmaet og vi fik en god snak om hvordan og hvorledes og hvad jeg skulle forvente. Følte mig således godt informeret om de forskellige arbejdsgange. Man skal gøre sig klart, at man altså selv skal i arbejde så at sige. I mit tilfælde var der tale om et 20 graders saddeltag med gitterspær. Lidt et mareridt at dække loftet med plastik (især når der ikke er dækkende gangbro). Et tip; Køb presenninger i dit lokale byggemarked (jeg røg op på over 40) de er tilstrækkeligt stive så at sige og dermed kunne man med et brædt behændigt skubbe dem over isoleringen og mellem spærene. Fik et minimalt dryp i huset fra rensningen (man er jo noget betænkelig), og ros til oprydning etc. Hvis der skal lidt malurt i bægeret så kan det forekomme dyrt at få skiftet udslidte tagplader som kommer frem i forbindelse med rensningen. Dette blev jeg ikke informeret om fra start. Malerarbejdet var også perfekt, og alt i alt kan jeg anbefale Tagrens A/S. Glæder mig over mit "nye" hus.
FLOT RESULTAT!! Ved Hustjek fik vi anbefalet at få renset vores tag for mos og alger, så disse ikke gjorde at fugt og frost ville trænge ind i tagsten og ødelægge disse. Vi har de sidste 3 år fået algebehandlet vores tag. Vores hus er fra 1985, med "beton-tegl". Vi blev anbefalet mindst 3 behandlinger, 1 pr, år. OG det er simpelthen blevet så flot vores tag. Vores naboer er meget misundelige. Jeg kan klart anbefale at få algebehandlet INDEN det er for sent. Og prisen er nem at putte ind i dagligdagsbudgetet. Tak for flot arbejde.
Et fint resultat og søde ansatte, men hold k*ft et svineri. Der bliver desværre ikke ryddet tilfredsstillende op efterfølgende. Tagrenderne skulle være renset inden de ankom dem har de efterladt halv fyldt med mos osv. efter rensning. Alt under vores overdækning som vi fik at vide vi godt kunne stille have møbler mm. ind under er dækket med skidt. Derudover har jeg store mængder af klammer siddende efter fastgørelse af presenning med rester hængende, efter man tilsyneladende bare hiver dem ned. Min største skuffelse er dog at man har hæftet presenningen på bagsiden af huset ned i træterrasseen og efterladt tydelige mærker. Jeg havde håbet på en lidt bedre oplevelse. De får dog 3 stjerner pga. Resultatet. OPDATERING: Tagrens har kontaktet mig og har beklaget og ønsket at komme og rette op på de mangler der var. Jeg har ændret min score da jeg syntes at når man virksomhed ønsker at rette op for at give kunden en god oplevelse viser det hvad de står for. Tak!
Tagrens A/S har netop færdiggjort en afrensning af vores tag, samt malet det. Resultatet er blevet meget bedre end forventet og taget har nu fået forlænget sit levetid. Processen var lidt ujævn i forhold til maling af taget, men det er nok naturligt for et erhverv der har peak hele sommeren. Rigtig fin oprydning og rengøring efterfølgende. Desuden en rigtig skarp pris, kan varmt anbefale Tagrens A/S.
Meget flot fliserens Gamle fliser med flisepest og misfarvning er blevet meget flotte igen. Hurtigt og flot arbejde af behagelige og grundige medarbejdere.
Vi har i sommeren 2020 fået renset og malet vores tag med dette forløb: Inden ferien blev taget besigtiget og vi fik en god snak om, hvad det endelige resultat ville blive. Tag og skotrender blev vurderet som uproblematiske for rensning og maling. Tirsdag d. 4. august blev rensning foretaget. Efter ca en time kom der temlig meget brunt vand ned igennem loftet i køkkenet og langs med væggen. Rensningen blev stoppet og de to medarbejdere kontaktede en overordnet for råd. Der blev lagt en presenning på loftet, hvor vandet antoges at komme ind og rensningen fortsatte, men der kom stadig vand ned. Lidt senere kom der vand andre steder i køkkenet samt et sted i stuen. Igen blev der stoppet og en overordnet kontaktet. Under hele forløbet satte jeg ca 10 opsamlingsskåle op, ligesom der hele tiden skulle tørres vand op. Da rensningen var afsluttet, fik jeg at vide, at jeg ville blive kontaktet mhp. vurdering af skaden. Jeg frygtede naturligvis meget, at vandet havde gjort skade på konstruktionen og at der måske stod vand på loftet. Det brune vand efterlod også små skjolde på væggen. Et par dage senere ringede det på døren, en medarbejder skulle skifte en rygningssten, der var gået i stykker under rensningen. Vi var ikke blevet orienteret om, at stenen var gået i stykker og skulle udskiftes. Lørdag 8. august udføres selve malerarbejdet. Det laves flot og vi er meget tilfredse med resultatet. Maleren er meget omhyggelig. Fredag d. 14. august modtog jeg den endelige regning. Udover den aftalte pris var der en post på ca 1000 kr for udskiftning af en rygningssten. Jeg kontaktede firmaet, dels for at høre, hvorfor man ikke som aftalt havde reageret på vandindtrængningen, dels for at høre til ekstraregningen, som virkede voldsom for een sten. Jeg fik at vide, at man havde glemt at notere skaden i sagen og at jeg vil blive kontaktet. Endvidere burde vi have været informeret om skaden på rygningsstenen, så vi evt. selv kunne udskifte den i stedet for. Vi blev lovet en kreditnota på udgiften. Onsdag d. 19. august: Vandskaden blev besigtiget i går og der blev målt efter fugt på loftet. Vi er tilsyneladende blevet reddet af det varme vejr, så alt vandet iflg målingen er fordampet. Kreditnota for rygningsstenen blev først modtaget efter endnu en rykker. Efterfølgende blev jeg ringet op af kontoret. I første omgang fik jeg at vide, at man ikke hæftede for vandskader. Jeg havde dog en forventning om et kontrolbesøg, fordi det var, hvad jeg fik at vide af de to venlige medarbejdere, der rensede taget. Endvidere påtalte jeg også, at der sad knap 100 hæfteklammer i udhænget, hvor pressenninger var fastgjort. Disse blev lovet fjernet næste dag, og det skete også. Vi kan kun sige, at vi er meget tilfredse med det endelige resultat. Selvom der er tale om hus (1995) med tilbygning (2014), er det et flot og harmonisk resultat. Men da vandet dryppede i huset fortrød vi på dét tidspunkt, fordi vi ikke vidste, hvordan det ville ende. Vandet kom tydeligvis ind ved skotrenderne mellem den gamle og nye bygning – et svagt punkt, der ellers af tilbudsgiver blev vurderet til at være lavet med den ”dyre” løsning.